Klimaforandringer er det nye ''cli-fi''
LIBERAL TRANSLATION: Climate change gives birth to the new ''cli-fi'' gernre
]Cli-fi is genre where art takes the consequences of climate change, but with science as a sparring partner instead of the free imagination. It is often focused on the reality of close future scenarios, the authors addressed climate change as the theme. For what happens when the water in the oceans rises several meters? When fragile ecosystems collapsing? Or when the big rivers dry out? Events such as those played out in novels such as Paolo Bacigalupis ' The Water Knife ', Barbara Kingsolvers ' Flight Behaviour ', ' Odds against Tomorrow ' Nathaniel rich's or trilogy ' MaddAddam ' from veteran Margaret Atwood.
Common to them all is that the author takes hold of a corner of the real climate change that scientists around the world increasingly pointing to as inevitable. "I define it as fiction, where the human-induced climate change is a part of the plot, ' explains Gregers Andersen PHD .at the Department of Art and Cultural Studies at the University of Copenhagen. Dr Andersen is currently writing a new book on culture in the age of climate crisis.
Cli-fi takes to a large extent based on the UN climate reports and research from meteorologists, glaciologer and geologists. And fiction future scenarios for global warming can perhaps help us to see into the future that awaits.
Det kan lyde som climate fiction, men emner som disse har fået deres helt egen genrebetegnelse:
cli-fi. En genre, hvor kunsten tager konsekvensen af klimaforandringer, men med videnskaben som sparringspartner i stedet for den frie fantasi.
Det er nemlig ofte med fokus på virkelighedsnære fremtidsscenarier, at forfattere tager fat i klimaforandringer som tema. For hvad sker der, når vandet i verdenshavene stiger flere meter? Når skrøbelige økosystemer bryder sammen? Eller når de store floder tørrer ud?
Begivenheder som disse udspiller sig i romaner som Paolo Bacigalupis ‘The Water Knife’, Barbara Kingsolvers ‘Flight Behaviour’, Nathaniel Richs ‘Odds against Tomorrow’ eller trilogien ‘MaddAddam’ fra veteranen Margaret Atwood.
Fælles for dem er, at forfatteren tager fat i en flig af de virkelige klimaforandringer, som forskere over hele verden i højere og højere grad peger på som uundgåelige.
»Jeg definerer det som fiktion, hvor de menneskeskabte klimaforandringer er en del af plottet,« forklarer ph.d. ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet Gregers Andersen, der er aktuel med en ny bog om kultur i klimakrisens tidsalder.
Cli-fi tager i høj grad afsæt i FN’s klimarapporter og forskning fra meteorologer, glaciologer og geologer. Og fiktionens fremtidsscenarier for global opvarmning kan måske hjælpe os med at se ind i den fremtid, der venter.
Forfatterne forstørrer klimaudfordringen og giver den en handling. Videnskab bliver omsat til fiktion.
I romanen ‘The Water Knife’ fra 2015 lever de rige og privilegerede i ørkenbyerne Las Vegas og Phoenix i gigantiske ‘arcologies’; enorme og tætbefolkede superhøjhuse, bygget af kinesiske ingeniører. Bygningerne drives af solenergi og er gennem sindrige mekanismer og intensiv spildevandsrensning selvforsynende med blandt andet vand.
Det er bæredygtigt byggeri i yderste potens, men baseret på kapitalisme frem for grøn idealisme. Indbyggerne bor i luksuslejligheder fjernt fra massernes tørst og lidelse i støvet udenfor. Og mens romanens handling bedst kan beskrives som en hæsblæsende tørke-thriller, ligger den verden, den udspiller sig i, ikke så langt fra virkeligheden.
Teknologiske løsninger
Virkelighedens versioner af de bæredygtige superkonstruktioner findes stadig kun på tegnebordet, men elementer derfra er i høj grad under udvikling. Og klimaudfordringer tænkes allerede ind i både byplanlægning og arkitektur.
»Cli-fi trækker typisk på scenarier, som videnskaben fremhæver som mulige. Forfatterne inkorporerer med andre ord ofte hændelser, som med forskellige grader af sandsynlighed kunne finde sted,« siger Gregers Andersen.
Et andet eksempel er romanen ‘Odds Against Tomorrow’ fra 2013. Den er et rent overflødighedshorn af skrækscenarier for fremtiden. Hovedpersonen er en genial matematiker, der besidder et uforligneligt talent for at beregne sandsynligheden for katastrofer for et forsikringsselskab. Fra mega-jordskælv til globale epidemier og cyberkrig.
I romanen rammer en kategori 3-orkan det lavtliggende Manhattan efter en historisk lang tørkeperiode. Det betyder klimaforandringer i højeste potens, som når hovedpersonen sejler i kano gennem Manhattans gader, og det er et sociologisk tankeeksperiment i samfundets sammenbrud og civilisationens nedbrud og genopståen. Men helt langt fra virkeligheden er det ikke.
»Det var altafgørende, at fakta var præcise og verificerbare. Enhver, der skriver en roman i dag, ved, at læseren har Google ved fingerspidserne. Hvis en læser opdager en videnskabelig fejl eller fabrikering, ville det skade hele romanens troværdighed. Alt, der udspiller sig i handlingen, er plausibelt,« forklarer forfatteren Nathaniel Rich over for Ingeniøren.
Vi får dog ikke kun skrækscenarier i cli-fi-litteraturen – også løsninger. For hvis det er for sent at forhindre polerne i at smelte eller floderne i at tørre ud – hvad er så løsningen?
»Kunsten har altid peget på og været en del af at ændre samfundsmæssige forhold. Kunsten kan være med til at skabe forandringer i sin samtid, og på den måde tror jeg på, at cli-fi kan være en del af en forandring ved at være kritisk og bruge scenarier, der afbilder os, som vi er i dag,« siger Gregers Andersen.
Og her kan der være inspiration at hente i fiktionen til, hvordan vi kan løse problemerne. Inspiration, som videnskab og forskning kan bruge til teknologiske forandringer.
No comments:
Post a Comment